Friday, May 18, 2007

Biblioteks-Tingen




Jeg har kigget mig lidt omkring i Library Thing og valgte 12 yndlingsromaner fra mine hylder hjemme. Dog ikke samme udgaver - for dem kunne jeg ikke finde med cover. Af uransagelige grunde kunne jeg kun få 7 af de 12 valgte med over på min blog. Mon det skyldes, at de ikke er på lager i Amazon.com?
Library Thing er et underholdende stykke legetøj. Du kan bruge det som diskussionsforum, hvis du hører til "læsekredstypen" (det gør jeg ikke). Hvad kommer det egentlig mig ved, at ingen andre har Stefano Benni: "Terra" i deres bibliotek? Jeg synes selvfølgelig stadig at det er en hylende morsom og afsindig science fiction..
Men det er interessant - til en vis grad - at se hvad andre biblioter læser (selv om det også er ret forudsigeligt)
Men jeg blev ikke så facineret af dette site som mange andre åbenbart er blevet. Jeg havde f. eks. svært ved at finde skandinavisk litteratur med cover at trække med over på min blog. Det ser jo lidt mere spændende ud med billeder end bibliografiske data alene. Det kan sagtens lade sig gøre at finde skandinavisk litteratur. Man har mulighed for at vælge KB som søgebase, men tegnene, venner, tegnene! Det ser æ/ø/å ulæseligt ud som i pc´ernes barndom.
Min egen bogsamling ville være uoverskuelig at organisere i dette regi. (41 hyldemeter skøn- og faglitteratur + kasserne på loftet). Men til en mindre samling ville det være fint at bruge som database. Er der nogen der ved, om der findes et lignende site for andre materialetyper end bøger?
Siden 2002 har jeg brugt www.gnooks.com som inspiration til "noget der ligner" inden for engelsk/amerikansk skønlitteratur. Prøv engang at kikke på "maps of literature" der giver et grafisk billede af "noget der ligner" - jo nærmere placering ved den søgte forfatter, des større sandsynlighed for, at man vil synes om dén forfatter også. Det har jeg haft megen fornøjelse af - ibliotekets brugere ikke mindst.

3 comments:

Bente Jensen said...

Jeg ved ikke om jeg svarer dumt nu, men antallet af bøger, kan du selv vælge når ud opretter din widget. Jeg har kigget på Gnooks, det ser spændende ud og jeg vil nævne den i min mandagsmail :-)

Sense & nonsense said...

Jeg havde prøvet at sætte antallet af covers til 12 i "entries", men det hjalp nu ikke. I dag fredag har Librarything været nede - men jeg prøver igen senere, så jeg i det mindste kan få billederne på igen.

Bente Jensen said...

Du har 12 nu, så det ser ud til at du har fået det til at virke :-)