Friday, May 11, 2007

Juhu !!

Nu har jeg brugt et par timer på dette site. Det skal nok blive godt. Jeg elsker billeder og har fundet billeder på nettet siden billedsøgningens barndom. Jeg er en erfaringsramt bibliotekar, i besiddelse af en vis portion frækhed og fantasi og er derfor smaddergod til det med søgeord. Via Googles billedsøgning har jeg stort set altid fundet de billeder jeg skulle bruge. Men det tog sommetider sin tid, skal indrømmes.
Det gik dog galt den gang jeg skulle finde inspiration til et nyt logo til vores bibliotek og lavede en søgning på "ugle". Jeg havde bare stavet det "ugl" så resultatet var en forbløffende rundrejse i alt det ugly. Jeg fik skam udvidet min horisont...
Flickr er bare et rigtig godt redskab til alt med billeder og nemt at manøvrere rundt på.
Søgefaciliteterne er gode. Der er f. eks. også geografisk søgning.
Folk kan give emneord (tags) til deres billeder og man kan naturligvis være uenig om, hvorvidt noget f. eks er "cute". I går fandt jeg et sindssygt billede af en stakkels hund i faldskærm - det var absolut ikke cute efter min mening. Men da jeg skulle finde det i dag, var det væk. Det er nettet i en nøddeskal. Alt forandrer sig. Til gengæld fandt jeg - stadig under "cute" - unge velmodellerede alfahanner! Absolut guf for den rette målgruppe.
Jeg har straks oprettet min egen gruppe med mig selv som eneste medlem. Det vil sige at jeg har fået et privat billedhotel og dermed slipper for panikoprydninger på H-drevet, når IT overmagten truer med tvangsoprydning i min billedmappe !
Men det er også alletiders mulighed nemt at dele billeder med andre fremfor at det bøvl med at sende med mail.
Flickr - "I feel , this is a beginning of a beatiful friendship"

3 comments:

Bente Jensen said...

Jeg bliver altid så glad når nogen har den samme begejstring for billeder som jeg. Jeg har jo tidligere udtryk glæde over dine vandbilleder og så må jeg jo denne gang udtrykke min sorg over at du ikke har valgt at vise nogle billeder med taggen "cute". Her mener jeg bestemt ikke billeder af hunde i faldskærm. Jeg har faktisk tidligere på en eller anden blog foreslået at vi indførte taggen "hunk" som obligatorisk. Det kan være jeg skal tage det op igen :-)

Sense & nonsense said...

Er "Hunk" det samme som "Guf"?
I givent fald er jeg helt med på det. Det skal jo ikke være for kedeligt, vel?

Bente Jensen said...

Ja, det må vist være det samme. Kært barn har mange navne. Jeg tager det straks med i mine overvejelser